Job
Vi er altid interesseret i at høre fra talenter, som kunne tænke sig at arbejde hos os, så kontakt os endelig, hvis du kunne være interesseret.
Send din ansøgning til microtech@microtech.dk
I øjeblikket har vi 2 ledige stillinger, som vi gerne vil have besat hurtigst muligt, men vi venter dog gerne på de rette:
Stilling 1 - seniorprogrammør:
Vi søger en person med nogen erhvervserfaring som seniorprogrammør. Du vil skulle indgå i vort forsikringsteam, hvor vi i øjeblikket har mange opgaver. Du skal efter en on boarding periode gerne kunne arbejde selvstændigt med delopgaver og i teams ved større opgaver.
Du vil komme til at arbejde med vedligeholdelse og videreudvikling af systemer til selvbetjening og til salgsstøtte samt systemer til sikker kommunikation.
I løbet af relativt kort tid vil der indgå elementer af AI i løsningerne, og det vil derfor være en fordel, hvis du kender noget til AI.
Du bliver involveret i alle faser fra definering af opgaverne over valg af løsning til programmering og test til aflevering i produktion. Du må gerne have talent for at skabe en visuelt god front end.
Som person er du struktureret, og du er meget kvalitetsorienteret, så du bliver ved til kunden er 100% tilfreds, og du gør opgaverne helt færdige. Det vil være en fordel, hvis du kan lide at have kundekontakt.
Stilling 2 -juniorprogrammør:
Vi søger en person, som kan være nyuddannet eller som er på den sidste del et relevant studie. Vi sørger for en grundig on boarding proces og du får tilknyttet en mentor, som du kan sparre med.
Dine opgaver vil indeholde de samme elementer som oven for men med mere hjælp.
Det arbejder vi i:
Frontend:
Vi anvender naturligvis Html og CSS og i den eksisterende kodebase er de primære JavaScript biblioteker KnockoutJS og jQuery.
Vi er i gang med overvejelser om hvad vi skal anvende fremover, og undersøger muligheder som Angular, React og Vue. Som ny medabejder kan du få indflydelse på dette valg.
Backend:
På backend-siden anvender vi Microsoft-platformen, hvilket betyder Asp.Net MVC og Web Api.
Vi koder i C#
Database
På databasesiden anvender vi Microsoft SQL-server.
Vi tilbyder:
Lækre lokaler med bus- og togforbindelser lige udenfor døren
Gratis parkering
Mulighed for at arbejde hjemmefra.
Lille organisation med meget korte beslutningsprocesser.
Store muligheder for medansvar
Personlig udvikling
Alsidige arbejdsopgaver
Kundekontakt